Forside Energifællesskaber
Energifællesskaber

Del energi lokalt — spar sammen

Vi etablerer og driver energifællesskaber, hvor nabovirksomheder og ejendomme deler solenergi, batterilagring og fleksibilitet — til gavn for både økonomi og elnet.

Lokal deling Energi produceret og forbrugt tæt på
Fælles optimering Styret via vores VPP-platform
Sådan gør vi

Fra idé til aktivt fællesskab

Etablering

Vi rådgiver om juridisk struktur, deltagere og teknisk opsætning.

Deling af energi

Solenergi og batterilagring fordeles automatisk mellem deltagerne.

Fælles optimering

Vores EMS optimerer forbrug og lagring på tværs af hele fællesskabet.

Proces

Sådan etablerer vi et energifællesskab

01

Behovsafklaring

Vi kortlægger deltagernes forbrug, produktion og geografiske placering for at vurdere fællesskabets potentiale.

02

Juridisk etablering

Fællesskabet etableres i den rette juridiske form, og roller og økonomiske aftaler mellem deltagerne fastlægges.

03

Teknisk opsætning

Solceller, batterilagring og målere installeres og forbindes, så energi kan deles automatisk mellem deltagerne.

04

Drift & fordeling

Vores EMS fordeler produktion og lagring løbende mellem deltagerne og optimerer på tværs af hele fællesskabet.

Roller

Hvem gør hvad i et energifællesskab

Et energifællesskab samler flere typer deltagere, der hver bidrager med noget forskelligt.

Producent

Ejer solceller eller andet produktionsanlæg og bidrager med grøn energi til fællesskabet.

Forbruger

Trækker på fællesskabets energi og får del i besparelsen ved at forbruge lokalt produceret strøm.

Prosumer

Både producerer og forbruger energi, og kan derudover stille lagerkapacitet til rådighed for fællesskabet.

Regulering

Rammerne for VE-fællesskaber

Reglerne er fastsat af Energistyrelsen og giver VE-fællesskaber en særlig retlig status på elmarkedet. (Kilde: Energistyrelsen, december 2023)

Balanceansvar

VE-fællesskaber er økonomisk ansvarlige for de ubalancer, de skaber i elsystemet, og skal derfor være balanceansvarlige eller delegere ansvaret til en balanceansvarlig aktør.

Adgang til alle markeder

Et VE-fællesskab har adgang til alle elektricitetsmarkeder — enten direkte eller via tredjepart.

Direkte markedsdeltagelse

For at deltage direkte i elmarkedet skal fællesskabet etableres som elhandelsvirksomhed eller aggregatorvirksomhed.

Ligebehandling

VE-fællesskaber skal behandles ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpasset som elforbrugere, producenter, elhandels- og aggregatorvirksomheder.

Deling via det kollektive net

Fællesskabet kan internt dele el produceret på egne eller deltagernes anlæg via det kollektive elnet.

Tarifbesparelse

Ordningen giver anledning til besparelser på tariffering sammenlignet med almindeligt elkøb.

Praktiske rammer

Hvor må produktionsanlægget stå?

Lovgivningen er under forandring, men i dag gælder to modeller for, hvor et delt produktionsanlæg kan placeres i forhold til forbruget.

Inden for forbrugsstedet

Ingen afstandsgrænse, når produktionsanlægget ligger inden for det areal, der dækkes af elkundens forbrugssted — ét matrikelnummer eller sammenhængende bygninger med én forbruger (jf. elforsyningsloven § 5, nr. 17).

Uden for forbrugsstedet

Ligger anlægget uden for forbrugsstedet, må der maksimalt være 500 meter til forbrugsinstallationen, og I skal have råderet over hele arealet imellem — en nettekniske forbindelse, hvor kablet ikke kan krødse en anden elkundes forbrugssted eller naboens grund.

Økonomi

Hvorfor et energifællesskab kan give lavere elregning

Når energi deles internt i en registreret sammenslutning (CVR), bortfalder Energinets tarif på den delte el, og der betales i stedet en ny effektbaseret tarif til netvirksomheden.

Almindelig elkunde

ElhandelKøber al strøm gennem el-leverandør
Energinet-tarif (TSO)Betales fuldt ud på al forbrugt el
Netvirksomhed (DSO)Almindelig nettarif på forbrug

Energifællesskab (CVR-sammenslutning)

ElhandelIntern deling — ingen kWh-indkøb af den delte el
Energinet-tarif (TSO)Bortfalder på den internt delte el
Netvirksomhed (DSO)Ny effektbaseret tarif (kr./kW) i stedet for almindelig kWh-tarif

Baseret på Energistyrelsens beskrivelse af tarifmodellen for energifællesskaber, december 2023. Den konkrete besparelse afhænger af jeres forbrugs- og produktionsmønster.

Spørgsmål og svar

Godt at vide om energifællesskaber

Hvem kan være med i et energifællesskab?

Virksomheder, ejendomme og institutioner i geografisk nærhed kan deltage — vi hjælper med at afklare den rette model.

Hvad koster det at være med?

Det afhænger af jeres rolle og investeringsniveau — vi opstiller en konkret business case for jeres fællesskab.

Hvad er forskellen på et VE-fællesskab og et borgerenergifællesskab?

Et VE-fællesskab er bundet til et konkret vedvarende energianlæg, mens et borgerenergifællesskab kan omfatte flere typer energikilder og aktiviteter. Vi rådgiver om, hvilken model der passer til jeres situation.

Hvordan fordeles energien mellem deltagerne?

Fordelingen sker automatisk via vores EMS ud fra på forhånd aftalte principper, typisk baseret på forbrug og indskudt kapacitet.

Kan et energifællesskab kombineres med batterilagring?

Ja. Fælles batterilagring gør det muligt at gemme overskudsproduktion og udnytte den, når fællesskabets behov er størst, i stedet for at sælge den billigt til nettet.

Hvor mange deltagere skal der til?

Der er ikke noget fast minimum, men jo flere deltagere med forskellige forbrugsmønstre, jo bedre kan produktion og forbrug matches internt i fællesskabet.

Hvem står for den daglige drift?

Meganet kan stå for teknisk drift og optimering af fællesskabet, så deltagerne ikke selv skal håndtere det tekniske eller administrative arbejde.

Er der tilskud at hente til at etablere et energifællesskab?

Ja. Energistyrelsen har en tilbagevendende pulje til lokale energifællesskaber — f.eks. 4,5 mio. kr. i 2025 — til støtte af større projekter og informationskampagner om vedvarende energi i lokalsamfundet. Beløb og ansøgningsfrister ændrer sig år for år, så se vores tilskudsside eller kontakt os for aktuel status.

Hvor langt må der være mellem produktionsanlæg og forbrug?

Ligger produktionsanlægget uden for jeres forbrugssted, må der højst være 500 meter til forbrugsinstallationen, og I skal have råderet over arealet imellem. Ligger anlægget inden for forbrugsstedet, gælder ingen afstandsgrænse.

Hvordan opstår besparelsen sammenlignet med almindeligt elkøb?

Som registreret sammenslutning undgår I Energinets tarif (TSO) på den el, der deles internt i fællesskabet, og betaler i stedet en ny effektbaseret tarif til netvirksomheden (DSO) — hvilket typisk giver en lavere samlet elregning.

Kontakt

Skal vi undersøge potentialet i jeres område?

Book en uforpligtende samtale med vores team. Vi kortlægger jeres potentiale og viser, hvad en løsning fra Meganet konkret kan betyde for jer.